Living 5 days at the old theater we created, had fun and explored our own memories from the "rowdy youth" (in the countryside).

Mixing movement, music/choir, text and materials we ended our week with a presentation (with all of us performing and singing) for an audience in the black box a the old Odin Theater - now - Nordisk Teaterlaboratorium. 

RÅVILDT:

Celeste Faurschou, Actor, scriptwriter, musician

Caroline Charef, Performer, visual artist

Anne Jee, Performer, scriptwriter, dramaturg

Carl Madsen, fashiondesigner, scenograph

Rikke Ebling, Performer, dancer, choreograph

Johanne Fridahl Willman, stagedirector, scriptwriter, "musician"

Producer: Ida Møller-Dam

Clips from the music you can see/ listen to at my Instagram @johannewillman

BIG THANKS to Nordisk Teaterlaboratorium for granting us this residency.

Jeg sagde jo han var en lort, sagde jeg ikke til dig. Jeg kunne stadig se dig sidde der, ved siden af mig, ryggen som en kat, brækken stadig i din mundvig, sød sød sæd. Ja. Ja, jeg sagde jo han var en lort, sagde jeg ikke til dig. Jeg undgik dine øjne, og tændte min cigaret på en af de andres gnist. Whush, trak vejret ned til drøblen og ikke hele vejen ned til brystet. Jeg følger stadig efter dig, men siden Andreas gjorde dig gravid til den der fest...    

Jeg kan se dine ribben...  

Jeg beundrer dig...  

Sagde jeg ikke til dig... 

Jeg sagde jo han var en lort, kan jeg ikke sige til dig... Jeg hvisker det til dig med røgen der siver ud af min mundvig. Seks, seks, seks lange dage mens jeg ventede på dig. Jeg hørte kun hvad de sagde. Og der blev sagt meget. På syvende dagen var dit navn så gennemspyttet og gennempryglet, at selv jeg ikke måtte røre det med en ildtang.  

Andreas, det fucking røvhul.  

Jeg kom på et tidspunkt til at røre dig, da du kom tilbage. Du stod som en bambi i en billygte, for alle slikkede dig råt med deres dumme øjne. Jeg kom til at stryge din hånd, som du engang havde strøget min. Du var blød som et dyr, pels som en hjort, der hang fast som en lille hårbold på min hånd, i fedtet som min flue-hånd klistrede af.  

Nå, så kunne de udskrive dig. Ja alle vidste det, fordi røvhullet havde sagt det. Skidt ud over dit navn. Og mit, for du smittede af. Jeg måtte fjerne pelsen med en fnugrulle, mens de andre kiggede på.  

Jeg elsker dig. Jeg elsker et roadkill. Jeg sværmer om din søde søde sæde lugt, for du er åben ved maven. Abort. Havde folk åndet sneglespor efter dig. Abort, (engelsk) Abort. Abort! Holdt afstand til dig, for RØVHULLET havde tørret den af på dig. Jeg ved, det er fucked. Jeg ved, det burde have været anderledes. Jeg burde være der for dig, men jeg er ikke lige så modig som dig. Folk elsker at hade. Og folk elsker at hade sådan en som dig.  

Jeg kan se dine ribben, for dit hjerte er åbent.  

Det er smukt, synes jeg, men de er gribbe og jeg er en flue.  

Det var den længste sommer nogensinde. Nu er vi startet på gymnasiet. Vi går i samme klasse. Du kigger mig i øjnene og spørger om du må låne en kuglepen. Jeg holder dit blik. Måske smiler jeg.  

Jeg ville ønske jeg kunne tage din hånd, synge i dit øre, sidde i din seng, flette dit hår. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men...